Black Friday på internettet? Få styr på told- og momsreglerne

Tirsdag, 21. november 2017
.

Men det er vigtigt at kende reglerne for moms og told, når varerne bliver købt på internetsider uden for EU.

Køber man varer over nettet, som bliver sendt fra et land uden for EU, skal man som hovedregel betale told og dansk moms.
Der skal betales moms ved køb over 80 kroner og told ved køb over 1.150 kr. Derudover skal man betale særlige afgifter af nogle varer, som for eksempel spiritus, kaffe og slik.

På SKATs hjemmeside findes en beregner, der kan hjælpe med at opgøre den told og moms, som skal betales. Derved kan man, allerede inden man bestiller varen, se hvad den endelige pris bliver.

Til den opgjorte told og moms skal man regne med et gebyr fra det fragtfirma, der sender varen. Det koster normalt mellem 160-250 kr., som man skal lægge oveni den samlede pris.

Se SKATs beregner: www.skat.dk/toldberegner

 

Fakta

  • Moms: Du skal betale dansk moms, hvis du køber varer for mere end 80 kr. før fragt. Momsen beregnes af både varens pris, fragten og tolden. Du skal altid betale moms af spiritus, vin, øl, tobaksvarer (fx cigaretter), parfume og eau de toilette, uanset hvor meget du køber.

  • Told: Du skal betale told, hvis du køber varer for mere end 1.150 kr. før fragt. Tolden beregnes af både varens pris og fragten. Du skal altid betale told af spiritus, vin, øl, tobaksvarer (fx cigaretter), parfume og eau de toilette, uanset hvor meget du køber.

  • Særlige afgifter (punktafgifter): Du skal betale særlige afgifter af blandt andet spiritus, vin, øl, tobaksvarer (fx cigaretter), slik, dæk, engangsservice og mineralolier.

  • Gebyr: Transportøren vil ofte opkræve gebyr i forbindelse med toldbehandlingen. SKAT har ikke noget med dette gebyr at gøre.


Læs hele SKATs pressemeddelelse fra d. 20/11-2017, her

Vi er medlem af:

investindenmark

  forbrugsforeningen-logo

Aftaler med:

djoef-logo   ida-logo
dp-logo